Salg af lægemidler mod rejsningsbesvær

Notat af 5. maj 2004

Indhold

Resumé
Lægemidler mod rejsningsbesvær
Datamateriale og metode
Resultater
Salget stiger fortsat
Sygesikringens udgifter
Behandling med tabletter er billigst
Mængdeforbruget er næsten tredoblet på 6 år
Antal mænd i behandlig er stigende
Flest brugere i alderen 55-74 år
Stor amtslig variation
Samtidig behandling med andre lægemidler
Tilskuddets indflydelse på forbruget
Sammenfatning
Referencer
Bilag 1

Resumé

Denne undersøgelse belyser udviklingen i brugen af lægemidler mod rejsningsbesvær i perioden 1998-2003. Viagra® kom på markedet oktober 1998, og siden er salget af lægemidler mod rejsningsbesvær steget kraftigt. Før Viagra® var der mod denne lidelse kun markedsført tabletter indeholdende yohimbin, hvor effekten er mere tvivlsom, og lægemidler til indsprøjtning direkte i penis. Med Viagra® er flere mænd kommet i behandling, og mængdeforbruget er næsten tredoblet på 6 år. Det er primært mænd i alderen 55-74 år, der er i behandling. Der er stor forskel mellem amterne på, hvor mange der er i behandling mod rejsningsbesvær. Relativt set er næsten dobbelt så mange i behandling i Frederiksberg Kommune som på Bornholm.

I 2003 kom to nye præparater på markedet, Cialis® og Levitra®, som har samme virkningsmekanisme og bivirkningsprofil som Viagra®. Det er ikke dokumenteret, at Cialis® og Levitra® virker bedre end Viagra®, til gengæld virker Cialis® længere og kan tages op til 12 timer før seksuel aktivitet mod ½ - 1 time for Viagra® og Levitra®. Markedsførelsen af disse produkter har betydet et fald i Viagras markedsandel. De ældre lægemidler udgør tilsammen en lille andel af salget – under 6 pct.

En stor del af de mænd, der anvender lægemidler mod rejsningsbesvær, lider tilsyneladende af sygdomme, der disponerer denne lidelse. 11 pct. af brugerne har også indløst recepter på lægemidler mod sukkersyge og 35 pct. på lægemidler mod forhøjet blodtryk eller hjerterytmeforstyrelser.

Der er ikke generelt tilskud til lægemidler mod rejsningsbesvær, men der kan søges om enkelttilskud. I 2003 var sygesikringens udgifter til disse lægemidler 15,2 mio. kr., hvilket svarer til 18,4 pct. af det totale salg. De mænd, der får tilskud fra sygesikringen, har et højere forbrug end dem, der ikke får tilskud. Forbruget af tabletter er for Viagra® og Cialis® ca. tre gange så højt hos de mænd, der får tilskud, sammenlignet med dem, der ikke gør.

Lægemidler mod rejsningsbesvær

Der findes en række lægemidler mod erektil dysfunktion, hvilket er manglende evne til at opnå eller vedligeholde erektion af penis. I dette notat er termen rejsningsbesvær anvendt.

Mellem 5-10 pct. af alle mænd i 40-års alderen menes at lide af rejsningsbesvær. Andelen stiger til 30-50 pct. i 70-årsalderen (1). Sammenhængen mellem rejsningsbesvær og stigende alder beror primært på den øgede forekomst af risikofaktorer, der disponerer til rejsningsbesvær, fx sukkersyge eller behandling med lægemidler mod hjerterytmeforstyrelser og blodtrykssænkende medicin.

Lægemidler mod rejsningsbesvær på markedet i 2003 er beskrevet i bilag 1. Ifølge WHOs konsensuspanel bør man først forsøge med perorale lægemidler og derefter med intrakavernøs terapi (injektion direkte i penis’ svulmelegemer) eller intrauretral terapi (uretralstift indføres i urinrøret) (1).

Førstevalg blandt de perorale lægemidler er Viagra®, Cialis® og Levitra®. Disse tre lægemidler har ikke samme indholdsstof, men samme virkningsmekanisme, og effekten er dokumenteret i flere større dobbeltblindede, randomiserede, placebokontrollerede undersøgelser. Der er en signifikant bedring i evnen til at gennemføre samleje samt en signifikant bedring i den overordnede seksuelle tilfredshed hos op til 80 pct. af patienterne mod 20 pct. i placebogruppen (1). Der er ikke dokumentation for en bedre effekt af Cialis® og Levitra® end Viagra®. Cialis® virker længere end Viagra® og Levitra® (24-36 timer mod 3-5 timer). Cialis® kan desuden tages ½-12 timer før seksuel aktivitet, mens Viagra® og Levitra® skal tages ½-1 time før. Cialis® og Levitra® har omtrent samme bivirkningsprofil som Viagra®. Cialis® og Levitra® er hovedsageligt afprøvet på mænd, der har haft effekt af Viagra®. Det er derfor uvist, om Cialis® og Levitra® er et alternativ til de mænd, der ikke har effekt af Viagra® (2). Viagra® kom på markedet oktober 1998, mens Cialis® kom på markedet februar 2003 og Levitra® marts 2003.

Uprima® er en resoriblet, der lægges under tungen. Effekten af Uprima® har i flere randominiserede, placebokontrollerede undersøgelser vist at være bedre end placebo. Der er påvist en effekt hos op til 50 pct. af alle patienter mod 30 pct. i placebogruppen (1). Uprima® kom på markedet juli 2001.

Virigen® er det eneste lægemiddel, der kan købes i håndkøb, men effekten anses også som værende på placeboniveau (3). Virigen® kom først i håndkøb oktober 2001. Før var lægemidlet på recept, og hed Yohimbin "UNP". I denne undersøgelse anvendes betegnelsen Virigen®, også for perioden før oktober 2001, da der er tale om samme lægemiddel.

Udover de perorale lægemidler er der markedsført et injektionssubstans, Caverject®, der indsprøjtes i penis, og en uretralstift, Muse®, til opsætning i urinrøret. De to lægemidler har samme indholdsstof. I modsætning til de perorale lægemidler giver Caverject® og Muse® rejsning uden seksuel stimulation, og ofte vil rejsningen vare ved et stykke tid efter udløsningen. Effekten af Caverject® er høj, omkring 70 pct. Effekten af Muse® er derimod variabel, men der ses et tilstrækkeligt respons hos 30 pct. af mændene (1). Efter lancering af de perorale lægemidler er disse to lægemidler blevet andenvalgsbehandling. Caverject® har været på markedet i hele den undersøgte periode, mens Muse® kom på markedet februar 1999.

Behandling med Viagra®, Cialis® og Levitra® er kontaindiceret med nitrater. I tilfælde hvor patienten er i behandling med nitrat, vil Caverject® og Muse® derfor være førstevalg (3).

I den undersøgte periode har der været andre præparater mod rejsningsbesvær på markedet, som i dag er afregistreret. Der er tale om præparaterne Rigidur® og Viridal®. Disse præparater indeholder samme lægemiddelstof som Caverject® og anvendes på samme måde.

Der er i dag ikke generelt tilskud til lægemidlerne, men der kan søges enkelttilskud, hvis patienten lider af en sygdom, der er årsag til patientens rejsningsbesvær. Tidligere var der generelt tilskud til Caverject®, Rigidur® og Viridal® (lægemidler med alprostadil). Ved markedsføringen af Viagra® og Muse® fik firmaerne afslag på ansøgning om generelt tilskud. Det blev i den forbindelse besluttet at fjerne det generelle tilskud fra de alprostadilholdige lægemidler med den begrundelse, at der ikke bør være forskel i tilskudsstatus inden for gruppen af lægemidler til behandling af rejsningsbesvær. De alprostadilholdige lægemidler mistede deres generelle tilskud 1. januar 2000.

Datamateriale og metode

Undersøgelsen er baseret på data fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Registeret indeholder oplysninger om salget af lægemidler fra 1994 fra alle danske apoteker. Salget af receptpligtige lægemidler registreres på patientens CPR-nummer, som ved indlæsning i registeret krypteres til en unik kode. Dette muliggør, at en persons køb af receptpligtige lægemidler kan følges over tid i anonymiseret form.

Salg og gennemsnitlige behandlingspriser er opgjort i apotekets udsalgspris inkl. recepturgebyr.

Mængdeforbruget er opgjort i definerede døgndoser (DDD)¹ . Gældende DDD-værdier pr. 1. januar 2004 er anvendt. Gældende DDD-værdier kan ses på WHOs netsted: www.whocc.no/atcddd/.

Til beregning af prævalensen er populationen begrænset til de respektive aldersgrupper. Befolkningstallet per 1. januar de pågældende år er anvendt til alle beregninger.

¹ DDD er en teoretisk måleenhed fastsat af WHO. DDD for et lægemiddel fastsættes ud fra en antaget gennemsnitsdosis per døgn for en voksen person, som får lægemidlet på dets hovedindikation. Ved at benytte DDD opnås der mulighed for sammenligning uafhængigt af styrkeforskelle og lægemiddelform mellem de forskellige præparater.

Resultater

Salget stiger fortsat

Oktober 1998 kom Viagra® på markedet, og siden er salget steget flere hundrede procent indenfor denne lægemiddelgruppe, jf. figur 1. Første halvår af 1998 var salget af lægemidler mod rejsningsbesvær på 5,4 mio. kr. Til sammenligning var salget første halvår af 2003 på 39 mio. kr. I 2003 blev der i alt solgt for 82,8 mio. kr. lægemidler mod rejsningsbesvær. Fra 1998 til 1999 steg salget med over 80 pct. efter lanceringen af Viagra®. Siden er salget hvert år steget 20-27 pct. i forhold til det forrige år.

Før Viagra® kom på markedet, var Virigen® det eneste perorale lægemiddel på markedet. Efter markedsføringen af Viagra® faldt forbruget af Virigen®. Virigen® kom imidlertid i håndkøb 1. oktober 2001, og det fik salget til at stige. Salget har dog siden været nedadgående, og i 2003 var den solgte mængde på niveau med 2001, jf. figur 2.

Markedsføringen af Viagra® har ligeledes betydet, at salget af Caverject® er faldet.

Viagra® har med 73 pct. af salget i kr. sidste halvår af 2003 langt den største markedsandel. Til sammenligning havde Viagra® sidste halvdel af år 2002 hele 90 pct. af markedsandelen. Salget af Viagra® er ikke faldet fra 2002 til 2003, men de nye lægemidler Cialis® og Levitra® har opnået en vis markedsandel (kom på markedet henholdsvis februar og marts 2003). I sidste halvår af 2003 var markedsandelen af Cialis® på 18 pct. og Levitra® på godt 3 pct. Caverject® udgør 4 pct. af markedet. Muse®, Uprima® og Virigen® udgør en meget lille del af markedet – tilsammen under 2 pct. af det totale salg i kr.

Sygesikringens udgifter

I første halvår af 1998 finansierede sygesikringen knap 42 pct. af det samlede salg af lægemidler mod rejsningsbesvær, jf. figur 1. På det tidspunkt var der generelt tilskud til Caverject®, Rigidur® og Viridal®. Andet halvår af 1998 kom Viagra® på markedet. Viagra® fik ikke generelt tilskud, hvorfor sygesikringens andel af det totale salg faldt. Første halvår af 2000 sker der et yderligere fald i sygesikringens udgifter. Dette skyldes, at Caverject®, Rigidur® og Viridal® mistede deres generelle tilskud 1. januar 2000. Herefter har der været samme tilskudsregler for alle lægemidler mod rejsningsbesvær, nemlig at der kan søges om enkelttilskud, hvis patienten lider af en sygdom, der resulterer i rejsningsbesvær.

I 2003 udgjorde sygesikringens udgifter til lægemidler mod rejsningsbesvær 15,2 mio. kr. svarende til 18,4 pct. af det totale salg.

Figur 1. Salget i mio. kr. af lægemidler mod rejsningsbesvær fordelt på halvår og præparatnavn. Kurven viser sygesikringens udgifter til lægemidler mod rejsningsbesvær.

Figur 2. Salget i 1.000 DDD af lægemidler mod rejsningsbesvær fordelt på halvår og præparatnavn.

Behandling med tabletter er billigst

I tabel 1 er den gennemsnitlige behandlingspris for de enkelte præparater angivet. Behandlingsprisen er opgjort som den gennemsnitlige pris per tablet, resoriblet, uretralstift eller engangssprøjte, der er solgt i sidste halvår af 2003. Det må antages, at der normalt anvendes 1 henholdsvis tablet, resoriblet, uretralstift eller engangssprøjte umiddelbart før seksuelt samvær. Undtagelsen er dog Virigen®, hvor den anbefalede dosis er 1-3 tabletter dagligt i en periode på 3-4 uger. Udfra tabel 1 ses det, at det dermed koster 1,75-5,25 kr. at være i daglig behandling med Virigen®.

Intrakavernøs terapi (injektion direkte i penis’ svulmelegemer) og intrauretral terapi (uretralstift indføres i urinrøret) er meget dyrere end de perorale dispenseringsformer. Den gennemsnitlige behandlingspris for Caverject® 20 µg var sidste halvår af 2003 167,75 kr per sprøjte. Den gennemsnitlige behandlingspris for Muse® ligger på samme niveau.

Tabel 1. Den gennemsnitlige pris per tablet, resoriblet, uretralstift eller engangssprøjte.
Priserne er opgjort for 2. halvår 2003.

Mængdeforbruget er næsten tredoblet på 6 år

Fra 1998 til 2003 er mængdeforbruget næsten tredoblet. De største stigninger er sket fra 2000 til 2001 og fra 2001 til 2002, hvor stigningerne var henholdsvis 30 og 40 pct. Denne stigning ser nu ud til at være aftagende, for mængdeforbruget er kun steget med 19 pct. fra 2002 til 2003.

Tabel 2. Mængdeforbruget i DDD per 1.000 mænd med en alder over 15 år per døgn.

Antal mænd i behandling er stigende

Antallet af mænd i behandling med lægemidler mod rejsningsbesvær er angivet i figur 3. For Virigen® bør det bemærkes, at lægemidlet kun var receptpligtigt frem til 1. oktober 2001. Antal mænd i behandling med Virigen® efter år 2001, er derfor ikke det totale antal mænd, der køber Virigen®, men antallet af mænd, der køber lægemidlet på recept fremfor i håndkøb. Ligeledes bør det bemærkes, at det totale antal mænd, der har indløst recept på lægemidler mod rejsningsbesvær, er mindre end summen af mænd for hvert enkelt lægemiddel. Dette skyldes, at en mand på et år kan have været i behandling med mere end et af lægemidlerne.

Figur 3. Antal mænd, der har indløst recept på lægemidler mod rejsningsbesvær, fordelt på år og præparatnavn.

Bemærk: Det totale antal mænd i behandling med lægemidler mod rejsningsbesvær er mindre end summen af antal mænd i behandling med de enkelte lægemidler. Dette skyldes, at en mand på et år kan have indløst recept på mere end et af lægemidlerne.

Færre og færre anvender Caverject® og Muse®. I 1998 anvendte 3.716 Caverject®, i 2003 var dette tal faldet til 1.369 mænd. Muse® faldt fra 1.601 mænd i 1999 til 347 i 2003. Det betyder, at godt 3 pct. af brugerne i 2003 har indløst en recept på Caverject®, mens under 1 pct. har indløst recept på Muse®.

Flest brugere i alderen 55-74 år

Figur 4. Antal mænd, der har indløst recept på lægemidler mod rejsningsbesvær, per 1.000 mænd fordelt på alder og år.

Stor amtslig variation

Figur 5. Antal mænd i alderen 55-74 år i behandling med lægemidler mod rejsningsbesvær i 2003 fordelt på amter.

Samtidig behandling med andre lægemidler

Af de 48.300 mænd, der i 2003 indløste en eller flere recepter på lægemidler mod rejsningsbesvær, havde godt 11 pct. også indløst en eller flere recepter på lægemidler mod sukkersyge (type I og II diabetes).

En del af de mænd, der er i behandling med lægemidler mod rejsningsbesvær, er ligledes i behandling med lægemidler mod hjerterytmeforstyrelser eller blodtryksnedsættende medicin. Ca. 35 pct. af brugerne har også indløst recept på lægemidler mod hjerterytmeforstyrelse eller forhøjet blodtryk i 2003.

Brugen af Viagra®, Cialis® og Levitra® er kontraindiceret med lægemidler med nitrat. På trods af denne kontraindikation har ca. 1,7 pct. indløst recept både på nitrat og Viagra®, Cialis® eller Levitra® indenfor en periode på 60 dage i 2003. Antallet af mænd, der samtidig anvender nitrat og Viagra®, Cialis® eller Levitra®, kan dog forventes at være væsentlig højere, da nitraterne kan købes i håndkøb. For mænd, der er i behandling med nitrat, vil førstegangsvalg indenfor lægemidler til rejsningsbesvær være Caverject®, Muse® eller Uprima®. For brugerne af disse lægemidler har ca. 7 pct. samtidig indløst recept på nitrat. Dette tal kan dog ligeledes forventes at være højere, da beregningen som nævnt ikke kan tage højde for de mænd, der køber nitraterne i håndkøb.

Tilskuddets indflydelse på forbruget

Tabel 3. Procent brugere der i 2003 fik tilskud fra sygesikringen.

I tabel 4 er forbruget opgjort for henholdsvis de brugere, der får tilskud til lægemidlerne, og de brugere, der ikke får tilskud. Forbruget er opgjort som antal behandlinger i 2003, dvs. det antal tabletter, resoribletter, uretralstifter og engangssprøjter personen har købt. For alle lægemidlerne gælder det, at forbruget er over dobbelt så højt hos de mænd, der får tilskud fra sygesikringen i forhold til dem, der har fuld egenbetaling. For Muse® er antal behandlinger fire gange højere for de mænd, der får tilskud, i forhold til de mænd, der ikke får. For Viagra® og Cialis® er det ca. tre gange så højt.

Viagra® er det lægemiddel, hvor der i gennemsnit købes flest enheder (tabletter) per mand per år. I gennemsnit har de mænd, der har været i behandling med Viagra®, og fået tilskud, købt 50 tabletter per år mod 17 tabletter for dem, der ikke har fået tilskud. Der er dog stor variation på, hvor mange tabletter den enkelte køber.

Tabel 4. Gennemsnitligt forbrug opgjort for henholdsvis mænd, der får tilskud til lægemidlerne, og mænd der ikke får tilskud. Forbruget er opgjort i antal tabletter, resoribletter, urethalstift og engangsprøjter, idet det antages, at der anvendes en enhed før seksuelt samvær uafhængig af præparatnavn og styrke. Opgørelsen er lavet for 2003.

	Mænd med tilskud	Mænd uden tilskud		Mænd med tilskud	Mænd uden tilskud
	Gennemsnitligt forbrug (antal tabletter, resoribletter, engangssprøjter og uretralstifter) per år	Gennemsnitligt forbrug (antal tabletter, resoribletter, engangssprøjter og uretralstifter) per år		Median (1. og 3. kvartil)	Median (1. og 3. kvartil)
Caverject®	30,7	13,6		20 (8-40)	8 (2-18)
Cialis®	27,7	10,6		16 (8-32)	4 (4-12)
Levitra®	15,0	7,8		8 (4-20)	4 (4-8)
Muse®	23,8	5,6		12 (6-24)	2 (1-6)
Uprima®	13,7	5,0		4 (4-8)	4 (4-4)
Viagra®	50,5	16,7		28 (12-60)	8 (4-20)

Sammenfatning

Siden Viagra® kom på markedet oktober 1998, er salget af lægemidler mod rejsningsbesvær steget fra 18,5 mio. kr. i 1998 til 82,8 mio. kr. i 2003. Før markedsføringen af Viagra® var det eneste perorale lægemiddel mod rejsningsbesvær Virigen®, hvor effekten anses som værende på placeboniveau. De andre lægemidler på markedet i 1998 skulle indsprøjtes i penis, hvilket nok har fået en del mænd til at fravælge medicinsk behandling. Markedsføringen af Viagra® betød dermed, at både salget af Caverject®, og ikke mindst Virigen®, gik ned, og at mange flere mænd kom i medicinsk behandling for rejsningsbesvær. Siden 1998 er mængdeforbruget næsten tredoblet, og antallet af mænd i behandling er steget fra ca. 19.300 til 48.300.

I 2003 er der kommet to nye perorale midler på markedet, Cialis® og Levitra®, som har samme virkningsmekanisme som Viagra®. Der er ikke dokumentation for en bedre effekt af disse to nye præparater i forhold til Viagra®, men Cialis® virker længere end Viagra® og Levitra®. Samtidig kan Cialis® tages op til 12 timer før seksuel aktivitet, mens Viagra® og Levitra® skal tages ½-1 time før. Cialis® og Levitra® har omtrent samme bivirkningsprofil som Viagra®, og behandlingsprisen for de tre præparater er sammenlignelige. Viagra® har stadig den største markedsandel. Sidste halvår af 2002 udgjorde Viagra® 90 pct. af salget (i kr.) af lægemidler mod rejsningsbesvær, men i sidste halvår af 2003 var markedsandelen faldet til 73 pct. Cialis® havde sidste halvår af 2003 en markedsandel på 18 pct. og Levitra® en markedsandel på godt 3 pct. Antallet af mænd i behandling med Viagra® er ikke faldet fra 2002 til 2003, men hvor det samlede antal brugere er steget med 21 pct. for hele gruppen, er stigningen i antal brugere af Viagra® kun på 5 pct. Stigningen i antallet af brugere fra 2002 til 2003 er på niveau med de stigninger, der er set de forudgående år.

De fleste mænd, der anvender lægemidler mod rejsningsbesvær, findes i aldersgruppen 55-74 år. Prævalensen topper hos de 65-69 årige. I 2003 havde 5,9 pct. af alle mænd i denne aldersgruppe indløst recept på et eller flere lægemidler mod rejsningsbesvær. Dette er ikke overraskende, da de risikofaktorer, der disponerer rejsningsbesvær, ofte ses med stigende alder. Tallet er ikke højt, når det skønnes, at mellem 5-10 pct. af alle mænd i 40-års alderen menes at lide af rejsningsbesvær, stigende til 30-50 pct. i 70-årsalderen. Det skal dog tages i betragtning, at mange af de mænd, der lider af rejsningsbesvær, ikke ønsker medicinsk behandling, fx pga. manglende partner eller fordi sexlivet er ophørt af anden grund. Endelig kan behandling af rejsningsbesvær stadig for en del mænd være tabubelagt, hvorfor de aldrig får fulgt op på problemet.

Der er stor amtslig variation i, hvor mange mænd der er i behandling. I Frederiksberg Kommune har 7,7 pct. af alle mænd mellem 55 og 74 år indløst recept på et eller flere lægemidler mod rejsningsbesvær i 2003, mens det på Bornholm kun var 4,3 pct.

Risikofaktorer som fx sukkersyge og behandling med lægemidler mod hjerterytmeforstyrelser eller blodtrykssænkende medicin kan disponere til rejsningsbesvær. Af de mænd, der i 2003 havde indløst recept på et eller flere lægemidler mod rejsningsbesvær, havde 11 pct. også indløst recept på et eller flere lægemidler mod sukkersyge og 35 pct. på lægemidler mod hjerterytmeforstyrelser eller forhøjet blodtryk.
 
Sygesikringens udgifter til lægemidler i 2003 beløb sig til 15,2 mio. kr. På trods af, at lægemidler mod rejsningsbesvær samlet set mistede det generelle tilskud i 2000, har sygesikringens udgifter været stigende siden 1998. Dette hænger sammen med muligheden for at opnå enketltilskud. For de perorale lægemidler er det under 10 pct., der får tilskud fra sygesikringen, mens det for Caverject® og Muse® er over 35 pct. af brugerne. De mænd, der får tilskud fra sygesikringen, har et betydeligt større forbrug end dem, der ikke får tilskud. For Muse® er forbruget i uretralstifter for mænd, der får tilskud, fire gange højere end hos mænd uden tilskud. Forbruget af tabletter er for Viagra® og Cialis® ca. tre gange så højt hos de mænd, der får tilskud, sammenlignet med dem der ikke gør.

Referencer

1. Institut for Rationel Farmakoterapi, Lægemiddelstyrelsen. Erektil dysfunktion, Rationel Farmakoterapi nr. 8, august 2003.
2. Institut for Rationel Farmakoterapi, Lægemiddelstyrelsen, Præparatnyt, www.IRF.dk.
3. Dansk Lægemiddel Information. Lægemiddelkataloget, Præparater, www.lk-online.dk

Bilag 1

Oversigt over lægemidler til behandling af rejsningsbesvær på markedet 2003.

ATC-kode	Lægemiddelnavn	Formulering	Dosering	DDD-værdi
G04BE01 Alprostadil	Caverject®	10 µg injektionsvæske 20 µg injektionsvæske	5 µg intrakarvenøst. Dosis justeres med 5 µg ad gangen til effekt er opnået, max dosis 20 µm/gang.	20 µg
G04BE01 Alprostadil	Muse®	250 µg urethalstift 500 µg urethalstift 1000 µg urethalstift	250 µg intrauretralt. Dosis justeres til ønsket effekt er opnået, max dosis 1000 µg/gang.	250 µg
G04BE03 Sildenafil	Viagra®	25 mg tabletter 50 mg tabletter 100 mg tabletter	Initialt 50 mg, derefter 25-100 mg efter behov ½-1 time før seksuel aktivitet.	50 mg
G04BE04 Yohimbin	Virigen®	5 mg tabletter	5-10 mg 1-3 gange dgl. i 3-4 uger. Efter pause kan behandlingen gentages. Da stoffet absorberes let og har kort virkningstid, kan der også forsøges med 5-10 mg inden seksuelt samvær.	15 mg
G04BE07 Apomorphin	Uprima®	2 mg resoribletter 3 mg resoribletter	Initialt 2 mg under tungen ca. 20 min før seksuelt samvær. Dosis kan evt. øges til 3 mg.	2 mg
G04BE08 Tadalafil	Cialis®	10 mg tabletter 20 mg tabletter	10 mg ½-12 timer før seksuel aktivitet. Dosis kan øges til 20 mg.	10 mg
G04BE09 Vardenafil	Levitra®	5 mg tabletter 10 mg tabletter 20 mg tabletter	10 mg 25-60 min. før seksuel aktivitet. Afhængig af effekt og tolerance kan effekt ændres til 5-20 mg.	10 mg

Oversigt over tidligere markedsførte lægemidler til behandling af rejsningsbesvær.

ATC-kode	Lægemiddelnavn	Formulering	Dosering	DDD-værdi
G04BE01 Alprostadil	Rigidur® Viridal®	5 µg injektionsvæske 10 µg injektionsvæske 20 µg injektionsvæske	Som ved Caverject®	Som ved Caverject®