Til Forsiden
grafik
English  Min side  Nyheder  Publikationer  Links  Kontakt  Sitemap  Søg  Søg
logo
LægemidlerBivirkningerPriser & MedicintilskudRegler og lovgivningForbrug og statistikOm Lægemiddelstyrelsen
 
 
 
 
 
 
 

Lægemidler mod lus

Lus kan behandles på flere måder. En af måderne er med lægemidler.

Der findes 2 lægemidler på markedet i Danmark mod lus: Nix® (aktivt indholdsstof: permethrin) og Prioderm® (aktivt indholdsstof: malathion). Du kan finde produktresuméerne for de to lægemidler via faktaboksen til højre.

Både Nix® og Prioderm® er godkendt til behandling af hovedlus. Prioderm® er desuden godkendt til behandling af fladlus. Lægemidlerne sælges kun på apoteket, da det er vigtigt, at medicinbrugerne får vejledning om den korrekte anvendelse af produkterne.

Lægemidlerne virker – men ikke altid
Der er undersøgelser, der viser, at nogle lus er blevet modstandsdygtige (resistente) over for lægemidlerne. I sådanne tilfælde virker lægemidlerne ikke – eller i hvert fald ikke særlig godt.

Omfanget af resistensproblemet er ikke kendt.

Resistens kender man også for lægemidler. Fx virker penicillin på nogle bakterier, mens andre bakterier er resistente.

Lægemiddelstyrelsen stiller krav om, at det skal fremgå af den indlægsseddel, der følger med lægemidler mod lus, at virkningen kan være begrænset pga. resistens.

Der findes en række midler mod lus, som ikke er lægemidler. Disse midler klassificeres som medicinsk udstyr. Medicinsk udstyr skal ikke gennem nogen godkendelse, dvs. der er ingen myndigheder, som har kontrolleret, om de virker.

Få og sjældne bivirkninger
Risikoen for bivirkninger ved brug af lægemidler mod lus er begrænset. Der kan forekomme allergiske reaktioner i hovedbunden (eksem e.l.), men de forsvinder igen af sig selv, når behandlingen ophører.

Lægemidler mod lus bør ikke anvendes til børn under 2 år, med mindre en læge har anvist behandlingen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om lus og behandling af luseangreb, kan vi anbefale "Vejledning om hovedlus", der er udarbejdet af Skadedyrlaboratoriet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Vejledningen omhandler også problemerne med resistens. Vejledningen kan du finde via linket i faktaboksen.

Se desuden filmene på www.farvellus.dk, der viser, hvordan man kan komme af med lus. Filmene er udarbejdet af Apotekerforeningen på baggrund af "Vejledning om hovedlus".

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingslæge Karen Tornøe, kto@dkma.dk eller telefon 4488 9744.

Lægemiddelstyrelsen, senest opdateret den 17. august 2010



Links
Sidst opdateret d. 02.09.2010
Tilføj til Min side Tip en ven