Til Forsiden
grafik
English  Min side  Nyheder  Publikationer  Links  Kontakt  Sitemap  Søg  Søg
logo
LægemidlerBivirkningerPriser & MedicintilskudRegler og lovgivningForbrug og statistikOm Lægemiddelstyrelsen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Forside > 

Bivirkninger

En bivirkning er en uønsket virkning ved medicin eller sundhedsprodukter. 

En bivirkning kan fx være: 

  • Hovedpine
  • Ondt i maven
  • Kramper
  • Påvirkning af lever og nyre.

Læs indlægssedlen
Der følger en indlægsseddel med al medicin. Her kan du læse om de bivirkninger, som allerede er kendte. Indlægssedlen beskriver også, hvordan medicinen virker, og hvordan du bruger den rigtigt.

Læs produktresumeet, hvis du er særligt interesseret
Du kan finde flere oplysninger om medicinen i produktresuméet, som du finder her på netstedet (se link i faktaboksen til højre på denne side). Vær opmærksom på, at produktresuméet især er skrevet til sundhedsfagligt personale.

Kontakt altid din læge, hvis du oplever en bivirkning
Du bør altid kontakte din læge eller tandlæge, hvis du oplever bivirkninger. Din læge eller tandlæge kan vurdere, om bivirkningen betyder, at din behandling skal ændres. Lægen kan også supplere med informationer fra din journal, som kan hjælpe med at vurdere bivirkningen.

Er der bivirkninger ved din medicin, så meld dem til Lægemiddelstyrelsen
Det er væsentligt, at vi får information om bivirkninger. Både sundhedsfagligt personale og medicinbrugere/pårørende kan melde bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen. Det gælder medicin brugt til mennesker, dyr eller ved kliniske forsøg. Se "Meld en bivirkning" og "Vejledninger og skemaer" i venstremenuen.

Erstatning for skader
Du har mulighed for at søge om erstatning hos Patientforsikringen, hvis du har haft bivirkninger, som er ukendte eller mere alvorlige end forventet. Under punktet Vejledninger og skemaer til venstre kan du læse mere om erstatning for skader efter brug af medicin.



Links
Sidst opdateret d. 02.09.2010
Tilføj til Min side Tip en ven