Til Forsiden
grafik
English  Min side  Nyheder  Publikationer  Links  Kontakt  Sitemap  Søg  Søg
logo
LægemidlerBivirkningerPriser & MedicintilskudRegler og lovgivningForbrug og statistikOm Lægemiddelstyrelsen
 
 
 
 
 
 
 

Ændring af tilskud til hjerte-karmedicin pr. 13. juli 2009

Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen har gennemgået lægemidler til behandling af hjerte-karsygdomme (”blodtrykssænkende midler”) for at vurdere, om de opfylder betingelserne for offentligt tilskud. Vi har truffet beslutning om at fjerne det generelle tilskud til enkelte af lægemidlerne og klausulere tilskuddet til andre. Resten af hjerte-kar lægemidlerne beholder det generelle tilskud.

Landets læger har seks måneder til sammen med patienterne at finde den rigtige behandling, inden tilskudsreformen for hjerte-karlægemidler træder i kraft den 13. juli 2009. For de fleste patienter vil der ikke være behov for at ændre behandlingen. Enten er der fortsat tilskud til den medicin, de får ordineret i dag. Eller også kan der være gode grunde for lægen til at søge om fortsat tilskud til patientens medicin. Alligevel kan en så stor omlægning af tilskud skabe usikkerhed hos nogle patienter og læger.

”Nogen kritikere vil måske sige, at vi her har sammenlignet æbler og pærer. At vi her blander tingene sammen,” siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen, Steffen Thirstrup. Han fortsætter:

”Som jeg ser det, sammenligner vi æbler med æbler – og pærer med pærer. Vi har set på de enkelte lægemiddelgrupper, og der valgt at give tilskud til de billigste blandt lægemidler, der er lige effektive. For nu at blive i billedet med frugten: hvis æblerne svarer til de forskellige slags medicin, der har samme effekt, så har vi her anbefalet de æblesorter, der er billigst for forbrugeren og det offentlige”.

En af de faktorer, der kendetegner denne gruppe af lægemidler, er, at lægemidlerne ofte behandler en risiko, snarere end en sygdom. Til gengæld er fordelene mangefold. Lægemidlerne beskytter mod blodprop i hjertet og hjertestop og nedsætter også risikoen for blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Og mange flere danskere burde behandles for forhøjet blodtryk.

”Samlet set så indebærer denne reform, at man vælger de billigste blandt lægemidler, der er lige effektive,” siger Steffen Thirstrup.

Læs mere om ændringerne af tilskud til hjerte-karmedicin:
Hvorfor er der brug for reformen?
Hvilken medicin handler det om?
Hvordan kan man fortsat få tilskud?
Hvad betyder det økonomisk?
Her kan du se, hvad der sker med din medicin (excel-fil, åbner i nyt vindue)
Lægemiddelstyrelsens afgørelser - breve til virksomheder
Den store gennnemgang af reformen

Specielt til læger
Liste over hjerte-karlægemidler, der ændrer tilskud 13. juli 2009
Liste over hjerte-karlægemidler, der bevarer generelt tilskud efter 13. juli 2009
Skematisk oversigt over tilskudsstatus per 13. juli 2009 for alle hjertekarlægemidler (indholdsstof) 
Brev af 20. februar 2009 til alle praktiserende læger og speciallæger
Artikel i Rationel Farmakoterapi marts 2009

Følg udviklingen i forbruget af hjerte-karlægemidler

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressechef Christian Howard-Jessen på telefon 4488 9566 eller mobil 2095 3698 eller sektionsleder for Medicintilskud Karen Kolenda på telefon 4488 9348.

Lægemiddelstyrelsen, den 19. januar 2009, senest opdateret den 9. juni 2009



Sidst opdateret d. 02.09.2010
Tilføj til Min side Tip en ven