Forbrug og bivirkninger ved behandling af opmærksomheds- og aktivitetsproblemer hos børn

Forbruget af lægemidler til behandling af aktivitets- og opmærksomhedsproblemer (Attention Deficit / Hyperactivity Disorder, ADHD) hos børn er steget markant de senere år. Lægemiddelstyrelsen har modtaget i alt 135 bivirkningsindberetninger på de lægemidler, der anvendes til behandling af ADHD hos børn. I de fleste tilfælde er bivirkningerne kendte og fremgår af produktresuméerne. Bivirkningerne er sjældent alvorlige.

Opmærksomheds- og aktivitetsproblemer (Attention Deficit / Hyperactivity Disorder, ADHD)

Aktivitets- og opmærksomhedsproblemer forekommer relativt ofte blandt børn.

Internationale undersøgelser¹ viser, at 4 – 7 pct. af alle børn på verdensplan har symptomer på et syndrom, der kendes under flere forskellige diagnoser:

• DAMP (Deficit in Attention, Motor Control and Perception)
• HKD (Hyperkinetic Disorder)
• ADHD (Attention Deficit / Hyperactivity Disorder).

Kernesymptomerne er nedsat koncentrationsevne og hyperaktivitet samt impulsivitet og i visse tilfælde tillige motorisk udviklingsforstyrrelse. Hos nogle børn dominerer nedsat opmærksomhed og nedsat koncentrationsevne. Hos andre dominerer hyperaktivitet og impulsiv adfærd. Hos atter andre ses en kombination af symptomerne². Årsagen kendes ikke.

Medicinsk behandling af ADHD

Medicinsk behandling er en vigtig del af behandlingen, men den kan ikke stå alene. Derfor er der lavet et behandlingsprogram, der omfatter pædagogiske, psykologiske, indlæringsmæssige og sociale elementer.

I Danmark er følgende lægemidler til behandling af ADHD markedsført:

Aktiv substans	Handelsnavne
Methylphenidat	Ritalin, Ritalin Uno, Motiron, Equasym, Equasym Depot, Medikinet, Medikinet CR, Concerta
Atomoxetin	Strattera

Ritalin Uno, Equasym Depot, Medikinet CR og Concerta frigør methylphenidat langsommere, hvilket betyder, at det virker i længere tid, og at der derfor kun er behov for dosering én gang i døgnet.

Yderligere et lægemiddel kan fås på udleveringstilladelse: Dexamfetamin. I 2007 er der indtil nu givet 36 enkelttilskudsbevillinger til dexamfetamin.

Forbruget af lægemidler der anvendes til behandling af ADHD

Forbruget af lægemidler til behandling af ADHD er steget markant de senere år. I nedenstående tabel ses antal brugere af methylphenidat i årene 1997 – 2006.

År	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Antal brugere af methylphenidat	1.072	1.269	1.596	2.128	2.378	2.902	3.619	4.771	6.362	8.366

I 1997 var knapt 1100 personer i behandling med methylphenidat. Antallet af brugere i kalenderåret 2006 svarer til, at 0.15 pct. af danskerne har indløst minimum én recept på methylphenidat dette år.

I perioden juli 2006 – juni 2007 har knap 9.800 personer været i behandling med methylphenidat og knap 850 personer med atomoxetin.

Figuren nedenfor viser antal personer i behandling med henholdsvis methylphenidat og atomoxetin, i perioden juli 2006 – juni 2007, fordelt på aldersgrupper:

Ældre bruger primært methylphenidat til behandling af narkolepsi, en lidelse kendetegnet ved pludselige søvnanfald i dagtimerne. Også voksne får stillet diagnosen ADHD³.

Alvorlige bivirkninger er sjældne

På baggrund af de samlede internationale erfaringer vurderer Lægemiddelstyrelsen, at medicinsk behandling af ADHD har en god effekt og hos de fleste er veltolereret. Der er for disse lægemidler og indikationen ADHD en fuldt ud acceptabel balance mellem fordele og bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen har modtaget i alt 135 bivirkningsindberetninger på methylphenidat og atomoxetin. I de fleste tilfælde er der tale om kendte bivirkninger. I produktresuméerne for lægemidler til behandling af ADHD er der information om bivirkninger, kontraindikationer, advarsler og forsigtighedsregler, se faktaboksen til højre.

De mest almindelige bivirkninger ved methylphenidat er hovedpine, mavesmerter, kvalme, nedsat appetit, søvnløshed og nervøsitet. For atomoxetin er de mest almindelige bivirkninger mavesmerter og nedsat appetit.

I afsnittet om forsigtighedsregler er der information om hvilke særlige risici man skal være opmærksom på, hvis man vælger medicinsk behandling til børn med hjertelidelser, depressiv lidelse og epilepsi.

De anvendte lægemidler øger hjertefrekvensen og blodtrykket. Der er på verdensplan rapporteret om enkelte død sfald hos børn, der på tidspunktet for dødsfaldet var i medicinsk behandling for ADHD, og som havde kendt hjertelidelse. Der er ikke rapporteret dødsfald i Danmark.

Den medicinske behandling kan forværre depression og selvmordstanker. Behandlingen kan også øge risikoen for kramper, hvilket har særlig betydning for børn med epilepsi.

Indberet bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen opfordrer læger, der har mistanke om bivirkninger til medicinsk behandling af ADHD, til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Patienter og pårørende kan også indberette bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, se faktaboksen til højre.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Doris I. Stenver, Forbrugersikkerhed, på telefon 4488 9247.

Lægemiddelstyrelsen, den 29. august 2007 (senest opdateret den 6. oktober 2008)

Referencer:

1: Spencer TJ, Biederman J, Mick E: Attention-Deficit /Hyperactivity Disorder: Diagnosis, Lifespan, Comorbidities and Neurobiology: Journal of Pediatric Psychology, 32 (6) 631-642 (2007)

2: Lahey B, Applegate B, McBurnett K et al: DSM-IV field trials for attention deficit hyperactivity disorder in children and adolescents. American Journal of Psychiatry, 151, 1673 – 1685 (1994)

3: Millstein RB, Wilens TE, Biederman J, Spencer TJ: Presenting ADHD symptoms and subtypes in clinically referred adults with ADHD. Journal of Attention Disorders, 2, 159 – 166 (1997)